"Stress" er et yndet ord i hverdagens sprogbrug. Det bruges desværre ofte fejlagtigt i flæng for at have travlt (helt ned i børnehøjde!). 

Langt de fleste har efterhånden idag fået et vist kendskab til fænomenet stress, i og med det er blevet en stor del af hverdagen for et væsentligt antal danskere. Der er fortsat dog ofte uklarhed ift. hvad stress er for en størrelse - herunder, hvilke årsager, der udløser stress, hvordan vi afvikler tilstanden af stress samt helt basalt opdager stress både hos os selv samt nærtstående relationer.

Flere medier betegnes stress som en moderne folkesygdom - i virkeligheden er det nærmere en folketendens, som resultatet af den tid vi lever i ...

Stress er altså ikke (som udgangspunkt) en sygdom, men en individuel biologisk tilstand - en helt naturlig fysiologisk mekanisme, som reaktion på en oplevet presset situation (den forefindes hos menneske, som hos dyr). Når vi bliver stressede, sker der i kroppen en udladning af stresshormonerne adrenalin og cortisol, som i situationen styrker os i at overleve. Helt lavpraktisk resulterer disse i, at vi bliver hurtigere, stærkere samt mere immune ift. skader. Alt sammen voldsomt hensigtsmæssigt i en reel livstruende situation.

Tilstanden behøver dog ikke, som oprindeligt tiltænkt (ser vi på urtidens mennesker), at relatere sig til en reelt truende situation. Idag lider mange mennesker under dét, vi kan kalde den tankeskabte stress, som udspringer fra de bekymringer, forventninger samt muligheder, vi ofte kan møde, som mennesker i et informationssamfund. Denne type stress udlader præcis på samme vis stresshormoner i kroppen, hvilket ofte ikke har samme hensigtsmæssige formål, som det oprindelige.

Stress kan gradbøjes. Du kan være let/forbipasserende stresset (akut stress), du kan være jævnt stresset (over en given periode) og du være stressramt, en tilstand, der ikke slipper så let, men kræver en vedvarende (professionel) indsats over tid.

Travlhed har en helt anden indgang. Når du oplever travlhed, er du, skønt du har meget at se til, stadig i kontrol. Du har mange opgaver, men ikke for mange, ikke for svære og ikke for pressede - Du magter situationen og kan "se lys for enden af tunnelen". Travlhed kan udvikle sig til stress, når opgavemængden, sværhedsgraden, tidspresset overstiger din ressourcekapacitet ... eller når du ikke kan se dig ud af perioden (den antager en uendelig størrelse). 

Enhver stressreaktion tager sit udgangspunkt i individet, dvs. vores egen individuelle måde at reagere på i særligt oplevede pressede situationer. Du vil se nærmere under afsnittet ÅRSAGER (dét, der stresser den ene, stresser ikke nødvendigvis den anden), men også under afsnittet SYMPTOMER - vi reagerer forskelligt, har vore egne helt unikke stresssymptomer, som udover at være unikke for os selv hver især også er til at gradbøje, alt afhængigt af, hvor højt vores stressniveau tegner sig på stressskalaen.