Flere og flere virksomheder har opdaget den positive effekt ved at håndtere og forebygge stress, men der er desværre stadig mange, som ikke ser det stigende stressproblem i øjnene, og derfor ikke tager hånd om det før, at det er for sent. Det gælder både virksomheder og medarbejdere. Derfor er man nødt til at erkende, at stress rammer individuelt, men skal foregribes i fællesskab, og at alle har et fælles ansvar for at reducere stress på arbejdspladsen.
Er du leder af en virksomhed eller af en afdeling i en virksomhed, har du altså en del af ansvaret for at være opmærksom på din egen såvel som dine medarbejderes trivsel i virksomheden, samt for at foretage en række initiativer, som kan forebygge stress og skabe et fælles mål om trivsel, arbejdsglæde og motivation på arbejdspladsen. Dette er nemlig enormt vigtige faktorer, når der arbejdes på at mindske risikoen for stress hos medarbejderne.
Opnår du disse mål, vil du samtidig opleve en langt større effektivitet og motivation blandt medarbejderne, hvilket har en stor fordel for virksomheden daglige drift og lønsomhed.
Stressforebyggelse er altså både i medarbejderens og virksomhedens interesse.
Det er derfor vigtigt ikke at lukke øjnene for stress, men erkende at det er et stigende problem, som finder sted i stort set alle virksomheder. Derfor bør man være åben og imødekommende, hvis der opstår stressrelaterede situationer i virksomheden.
Det kan for de fleste ledere betyde, at de skal tage del og ansvar i stresshåndtering og forebyggelse. Det kan imidlertid være lettere sagt end gjort, da de færreste ledere reelt har kompetencerne eller tiden til at håndtere stress. Det kan betyde, at virksomheden ikke har mulighed for eller føler sig i stand til at give den kompetente hjælp, der skal til for at afhjælpe stress hos medarbejderne.
Det er dét problem, som Stresslinien skal være med til at afhjælpe.
Med Stresslinien støtter vi ledelsen i både forebyggelsen og håndteringen af stress på arbejdspladsen. Vi afdækker virksomhedens stressniveau og giver virksomhedens ledelse eller HR-afdeling kompetent hjælp og rådgivning til at få bugt med stressen.
”Vi tror på at omkostningerne ved at foregribe stress er minimale i forhold til konsekvenserne for din virksomhed ved at lade stå til og lade stressen stige.”